GENBRUG – GENBRUG – GENBRUG

Jeg har en svaghed for gamle paller, og  jo mere slidt, jo bedre. Når de bliver skilt af og pudset en rum tid, kommer det lækreste træ til syne. Det er bedst, når der er sømhuller og hakker, så man kan se, at de har været med i kampen og har fragtet alle mulige ting og sager  rundt. Der kommer meget mere af den slags fra mig, jeg er kun lige begyndt……

Jeg synes, at det rustikke udtryk, som kommer frem i mine pallesager, passer rigtig godt til indretning, hvor man ønsker et råt tvist som supplement til glasting, flotte puder, tæpper og vægbilleder. Det skal ikke altid være så “pænt” .

V- mønstret, der ses på flere af kasserne, er et mønster der er på de gamle paller. Måske fra den maskine, der fabrikerer pallerne? Jeg giver kasserne køkkenbordsolie, for at give dem et dejligt skær og gøre dem mere modstandsdygtige.