500 g. hvedemel

1 tsk. bagepulver

60 gram lakridspulver

375 gram blødt smør

500 gram rørsukker

2 hele æg

evt. 1/2 kop mini-lakridser – evt dem man bruger til drys på desserter

Sigt mel og bagepulver, tilsæt lakrids, og smør skåret i mindre stykker.

Ælt dejen med fingrene eller i røremaskine indtil smørret er opløst. Tilsæt dernæst sukker og æg, og ælt det ind i dejen, kun lige til den samler sig.

Man kan sagtens lave dejen dagen før og opbevare den i køleskabet, men så bliver den noget hård og svær at arbejde med. Men så kan du bare lade den stå nogle timer på køkkenbordet, til den bliver medgørlig igen 

Tril kugler og tryk dem lidt flade på bagepladen.

Bages ved 180 grader i 8-11 minutter, hold øje med dem, så de ikke får for meget.

Hold også øje med kagedåsen, de plejer at forsvinde ret hurtigt.

God fornøjelse!